ANMELDELSE: HAR DU SET MIN SKYGGE? ★★★★★☆

Det Lille Teater for de mindste

Min søn på knap 4 år har glædet sig til denne dag. Jeg anmelder for det meste med hans storesøster på 7 år, men i dag er det hans tur til at komme i teatret. Vi ankommer til Det Lille Teater i god tid, og det er absolut intet problem at skulle vente på at komme ind i salen. Ved ankomsten får min søn en lille flyer om forestillingen, som han interesseret kigger i igen og igen. Den lille foyer er udsmykket med en masse fotografier fra forestillingen og er desuden udstyret med en kasse bøger, som de små kan kigge i under ventetiden. Vi læser og hygger, og pludselig lyder teaterklokken. 

En rejse ud i det ukendte

Vi tager plads i den lille sal, og bliver straks betagede af den smukkeste scene, der er dækket af et orangefarvet stykke stof, der ved forestillingens start suges ned i en luge i scenen. Det ser helt fortryllende magisk ud, men får også min søn til at kravle op på mit skød, da det ukendte pludselig føles en anelse utrygt. Op ad lugen flyver en rygsæk efterfulgt af et menneske, der siger noget, vi ikke forstår - og så én mere og én mere. Herfra glemmer min søn at være bange for det ukendte, men bliver i stedet helt opslugt af de tre vandreres underholdende volapyksprog og deres eventyrlige rejse ud i verden. 

Hvad laver de nu? 

Undervejs i forestillingen, støder de tre venner på lidt af hvert. De både vandrer, sejler, fryser, udforsker og en masse andet genkendeligt for store og små. Hver gang de stopper op, suges vi ind i deres verden af magiske påfund. De kommer for eksempel forbi en spejlblank sø, som de spejler sig i, trækker lysende skibe henover, og går rundt i med de fineste lydeffekter af skvulpende vand. Selvom vi ikke forstår, hvad de siger, er vi aldrig i tvivl om, hvad de laver, da alle handlinger kan sanses via lyde, æstetik og let afkodeligt kropssprog. 

Sanselighed ud over scenekanten

Udover at være æstetisk tiltalende, og lydmæssigt tilfredsstillende, er forestillingens tematik også baseret på sanser. På rejsens første stop er vi i en verden, hvor noget lugter. To af vandrene bryder sig ikke om lugten, men den tredje er vild med den. Det understreges, at den slags er individuelt, og at ikke alle kan lide de samme ting. Vi kommer også til en verden, hvor noget er visuelt tiltalende, og slutter i en verden, hvor det er høresansen, der sættes i fokus. De tre forundres over hver deres sanselige opdagelser, og glædes over, at de har fundet noget, de kan lide. Og jo mere de udforsker og oplever, jo mere mod får de med sig videre på deres rejse.

Mor, har de ikke lært at tale? 

Min søn og jeg har en god oplevelse i Det Lille Teater. Flyeren med info om forestillingen har han med sig i lommen resten af weekenden, og den bliver stolt vist frem til venner og familie, mens han fortæller om de to drenge og pigen, der ikke har lært at tale ordentligt endnu. Og som han så fint beskriver det, er der rigtigt nok noget baby-agtigt over det selvopfundne volapyksprog, der tales på scenen. På en måde taler det ikke helt sammen med aldersgruppen på 2-5-årige. For selvom det understreger det eventyrlige og ukendte, at sproget er opdigtet, ville det muligvis have gjort det nemmere at fastholde børnene, hvis de undervejs var blevet taget i hånden af replikker, de forstod.