5 fantastiske akvarier i Danmark

Er ungerne vilde med livet under havets overflade? Så smut i et af Danmarks mange skønne akvarier og tilbring en dag i selskab med alverdens fisk og havdyr. Her giver vi jer 5 akvarier fordelt over hele landet.

Kattegatcentret
9. februar 2026
Af Nanna Enevoldsen

1. Kattegatcentret

Lad jer omringe af hajer, se sælerne botre sig i deres rette element, ro i kajak eller lær at passe godt på havets natur. Kattegatcentret byder på mange spændende oplevelser for familien, og med sine mere end 250 forskellige dyrearter fra hele verden, er der nok at give sig i kast med. Kattegatcentret har rørebassiner hvor der kan leges gemmeleg med fladfiskene og holdes i hånd med søstjerner og krabber. Og er I modige nok, kan I sågar få lov til at dykke med hajer!

Foto: Nordsøen Oceanarium
Foto: Nordsøen Oceanarium

2. Nordsøen Oceanarium

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er et andet af Danmarks største akvarier, som tager jer med på en rejse gennem Nordsøens forunderlige verden. Her kan I opleve 7 destinationer, som præsenterer og demonstrerer hvad Nordsøen gemmer på. Mød bl.a. hajer, sæler og klumpfisk, og fordyb jer i viden om Nordsøens fisk og havdyr. I rørebassinet kan I røre ved søstjerner og pighvarrer, og udenfor kan I lege på kaskelothvalen, som er en del af stedets børnevenlige legeplads.

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% i Nordsøen Oceanarium

Foto: Den Blå Planet
Foto: Den Blå Planet

3. Den Blå Planet

Oplev havets fascinerende verden på Den Blå Planet, som er Nordeuropas største akvarium. Her kan hele familien gå på opdagelse blandt mere end 25.000 dyr fordelt på over 1.000 forskellige arter. Oplev hajer, rokker og havskildpadder, der svømmer lige over hovedet i den store Oceantank. Gå på eventyr i regnskoven og led efter dovendyret, eller mød havoddere og andre spændende havdyr. Undervejs kan I tage en pause i Café Plankton med udsigt over Øresund, og i sommerhalvåret venter også sjove udendørsaktiviteter for børn. Den Blå Planet har åbent 365 dage om året og er en oplagt oplevelse for hele familien.

Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

4. AQUA Akvarium og Dyrepark

AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg, er indehavere af Nordeuropas største ferskvandsakvarium, som er kombineret med en naturpark med dyr fra den danske natur. Indendørs i AQUA kan I se udstillinger om dyrelivet, røre ved fiskene og se daglige fodringer. Udendørs kan I se bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og andre dyr. I finder desuden en vildmarkssti og en vandlegeplads med vandkaniner, sluser og soppebassin, hvis der skulle være behov for lidt leg.

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 10% i AQUA Akvarium & Dyrepark

Foto: Øresundsakvariet
Foto: Øresundsakvariet

5. Øresundsakvariet

Øresundsakvariet beliggende i Helsingør er Danmarks mindste, dog utrolig hyggelige saltvandsakvarium. Her kan I opleve havdyrene i Øresund, røre ved krabber og holde en søstjerne. I ferien er der desuden daglige havaktiviteter – om eftermiddagen/aftenen kan I komme med på Hvalsafari og opleve marsvinet, i fri natur. Udvalgte fredage kan I komme med på snorkelsafari, og i hverdagene kan ungerne fange deres egne krabber.

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 20% i Øresundsakvariet

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben