
Her er et hyggeligt bassin på 12,5 m x 25 m med en dybde fra 0,9 m til 3,8 m. Bassinet har to vipper på henholdsvis 1 og 3 m samt en lille rutsjebane.
I varmtvandsbassinet holder temperaturen hele 34ºC og her er vandkanon, babyrutsjebane, massagedyser og modstrømsdyser. Dybden i bassinet er 1,2 m. Bassinet bruges også i forbindelse med babysvømning, vandaerobic og rygskoletræning.
I omklædningsrummene findes solarier, sauna og til blebørnene puslefaciliteter (på herresiden kontaktes dog en livredder for sidstnævnte). Alle muligheder skulle være til stede for en god dag for hele familien.
På vores balkon med udsigt over bassinet kan I nyde jeres medbragte mad og drikke. Balkonen bruges også i forbindelse med børnefødselsdage o.lign.
Det er muligt at købe familiebillet 2 voksne og 2 børn for 80,-
Børn til og med 7 år har kun adgang til svømmehallen i følge med en voksen (min. 16 år).


