Væksthusets café Hav a Java

Væksthuset i Landbohøjskolens have. Foto: Caroline Meldgaard
Ingen bidrag endnu.

Væksthuset midt i Landbohøjskolens Have er en af de mest skjulte børnefamiliefavoritter på Frederiksberg. Caféen, der i dag drives under navnet Hav a Java Væksthuset, ligger i det gamle glasvæksthus omgivet af sommerblomsthaven, og det giver en helt særlig stemning at sætte sig her med en kop kaffe og et stykke kage, mens børnene leger mellem blomsterbedene udenfor.

Selve menuen er enkel og bygget op om sæsonens råvarer. I løbet af dagen kan I få morgenmad, lette frokostretter, sandwich, salater og hjemmebagt kage fra det tilknyttede bageri. Deres menu byder på alt fra BMO, kardemommesnurrer samt charcuteri og lette snacks. Drikkevarerne tæller alt fra kolde sodavand og friske juicer til kaffe fra italiensk-inspirerede baristaer. Kødfri retter fylder en stor del af menuen, så også vegetarer i familien er på sikker grund. Det grønne fokus går igen både i indretningen og på tallerkenen – der hænger krydderurter og blomster i hele caféen, og en del af det, I spiser, er dyrket lige uden for døren.

Selvom caféen i sig selv kun har en håndfuld borde indenfor, ligger den i en have, der nærmest er bygget til børnefamilier. Landbohøjskolens Have er en universitetshave med fri adgang fra solopgang til solnedgang, og her kan ungerne løbe rundt på stierne, kigge på de mange forskellige planter, finde haletudser i dammen om foråret og lære lidt om, hvad der gror. Måske I finder det store mammuttræ? Haven har dog enkelte særregler, det er værd at kende på forhånd: I må ikke have hund med, ikke plukke eller klatre i planterne, og boldspil og højlydt leg er henvist til den nærliggende Grønnegårdsplæne.

Caféen holder åbent i dagtimerne i sommerhalvåret, så stedet er et perfekt stop på en forårs- eller sommerudflugt – hold øje med åbningstider på deres Facebook i linket under billedet. I finder haven på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej, og I kan med fordel læse vores anbefaling af Landbohøjskolens Have for at få mere ud af besøget.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Ingen bidrag endnu
Der er ingen bidrag, skriv den første nu!
Har du kommentarer eller tips til dette sted, som kan hjælpe andre børnefamilier?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage

Faciliteter

    • Mad til salg
    • Borde udenfor
    • Amning tilladt
    • Natur
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben