Rabatten gælder for online-køb af biletter for op til 5 personer. Børn under 90 cm får gratis entré.
Fætter Andemad, Henry Hundeprut, Børge Bæver og resten af BonBon-Land byder velkommen til det skøre land, hvor der er masser af forlystelser til både de store og de små. Sejl hele jorden rundt i Søløven, tag en stille tur med de ikoniske Andebåde eller få sus i maven i Hundeprutrutsjebanen. Mød også vores sjove BonBon-dyr, prøv vores legepladser til store og små og lav din egen slikkepind hos Slik Slikkepindsen. Når sulten melder sig, kan du købe din frokost i parken eller nyde din medbragte mad i de mange grønne områder, hvor der er masser af borde/bænkesæt.
Når din entré er betalt, er alle forlystelser gratis – og børn under 90 cm behøver ikke billet.
En hel dag i det skøre univers
BonBon-Land er mere end forlystelser. I Cowboybyen kan børnene grave efter guld og bytte det til en guldmønt i Cowboy Shoppen – et klassisk hit for de mindste. Parken holder desuden løbende events hen over sæsonen, og i efterårsferien forvandles den til et Halloween-univers med Trick or Treat-jagt, spøgelseshuse og udklædte figurer rundt i parken. Læs vores guide til et besøg i BonBon-Land, hvis I vil have inspiration til, hvad I ikke må gå glip af.
Praktisk for alle familier
BonBon-Land ligger ca. en times kørsel syd for København i Holmegaard på Sydsjælland – så sæt god tid af og gør det til en heldagstur.
BonBon-Land tager hånd om gæster med særlige behov
Parken har over 50 handicapparkeringspladser og handicaptoiletter flere steder i parken. Det er muligt at leje kørestol eller scooter i Servicecenteret mod et depositum, men da der kun er to af hver, kan de ikke reserveres på forhånd – kom gerne tidligt. I Servicecenteret kan man få et Vis Hensyn-armbånd, som giver mulighed for at springe køen over ved de fleste forlystelser – op til fire ledsagere kan komme med. Derudover er BonBon-Land tilsluttet Solsikkeprogrammet: personalet er trænet i at genkende den grønne solsikkesnor, som er et internationalt symbol på usynlige handicap, og ved at reagere med den ekstra tid og tålmodighed, det kan kræve. Ledsagere kommer gratis ind mod fremvisning af gyldigt ledsagerkort. I kan læse mere her
Rabatten gælder for online-køb af biletter for op til 5 personer. Børn under 90 cm får gratis entré.
