
NÅR VI TAR’ DANSEN UDENFOR…
Urban dans er opstået på gaderne, og derfor fejrer subURBAN DANCE FESTIVAL selvfølgelig dansen udenfor med et program på henholdsvis Ruten i Tingbjerg og på Brønshøj Torv.
Fra Frankrig har vi inviteret den charmende BMX cykelkunstner Vincent til at komme og opføre forestillingen L’HOMME V. L’HOMME V er en forestilling med en mand, hans BMX cykel og en cellist. Et humoristisk møde mellem menneske og maskine. Med cirkuskomik og imponerende cykelakrobatik er L’HOMME V den perfekte familieforestilling.
STED Basketbanen på Ruten 12
DATO & TID Fredag 18. maj kl. 16
VARIGHED Ca. 1 time
BILLET Gratis adgang
ALDER For alle aldre
OBS! I tilfælde af regn rykker programmet indenfor på Tingbjerg Skole i den store gymnastiksal






