25. OKT 2025 - 28. MAR 2026

Prinsessen på ærten

H.C. Andersens klassiske eventyr i en sjov og smuk PixiBallet for de mindste.

Prinsen begiver sig ud på en lang rejse i sin søgen efter den helt rigtige prinsesse, men det er ikke let at finde en prinsesse med ægte følelser, som tør være sig selv. Hele tre meget mærkelige prinsesser skal han møde, inden det pludselig banker på døren til hans eget slot.

Prinsessen på ærten er et poetisk eventyr som i denne PixiBallet bliver fortalt gennem dans og bevægelse helt uden brug af ord. Forestillingen inviterer børn og deres voksne ind i en barok eventyrverden fyldt med pudder, parykker og en mystisk dirigent, der muligvis har en finger med i spillet.

I Det Kongelige Teaters PixiForestillinger kan de mindste i familien få en sjov og uhøjtidelig introduktion til teatrets klassiske kunstarter; opera, skuespil, ballet og koncert. PixiBallet er en ballet i miniformat lavet og fortalt til børn kun via dans og bevægelse til musikalske uddrag fra kendte balletforestillinger.

Prinsessen på ærten danses til musik fra blandt andet de klassiske balletter Svanesøen og Nøddeknækkeren af Pjotr Tjajkovskij.

Giv børn deres – måske – første møde med balletgenren i denne fornøjelige forestilling for de små.

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben