10. OKT 2026

Fløjte- og guitarduoen Tvelys tager til denne GENKLANGE-koncert børn med på en musikalsk rejse ind i farvernes følelsesunivers og inddrager dem i musikken gennem nysgerrighed, leg og sang.
”Farvernes Forunderlige Verden” er en musikforestilling med nyskrevet musik af Lasse D. Hansen. På scenen er der seks kasser, tre i primærfarverne og tre i sekundærfarverne. I løbet af forestillingen åbnes og pakkes hver af de seks æsker ud, og hver af æskerne indeholder overraskelser, der relaterer sig til æskens farve.
Børnene deltager aktivt i forestillingen, bl.a. som råbekor i den røde æskes ‘Vredesang’ og som farlige tigre i den orange æskes ‘Tigersang’.
Koncerten er for 3-7 årige.
Efter koncerten kan alle interesserede komme op og tale med musikerne og se deres spændende instrumenter.
Pris. kr. 40,-






