29. JUN 2026 - 3. JUL 2026

ferieCamp

Sidst opdateret 26. juni 2026 Kl. 12:58

Spring ud som cirkusartist og prøv kræfter med kunstværkstedet til sommerens Feriecamp i Remiseparken!
Du kan udfordre både kroppen og fantasien, sammen med kunstnere fra Kulturpilot Amager ‘Tala Porbaha’ og cirkusartister fra Glimt

Program
Cirkusworkshop med cirkusartister fra Glimt Amager
Mandag til fredag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.

Bliv undervist af professionelle cirkusartister i trapez, akrobatik på gulv og partnerakrobatik, prøv at balancere på linen eller øv dig i at jonglere. Det er sjovt og udfordrende at lave cirkus! Man er velkommen uanset om du aldrig har prøvet det før, eller du er øvet. Aktiviteten kræver tøj som man kan bevæge sig i. Aktiviteten er fra 6 år.

Kreativt kunstværksted med kunstner Tala Porbaha
Mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.

Kunstner Tala Porbaha åbner op for et fantastisk kunstværksted. Her kan du prøve kræfter med ’pop-art-portrætmaling’, ’gelliprints’ og andre sjove og kreative aktiviteter. Hver dag arbejder Tala med en ny aktivitet. Husk at man bliver beskidt af at arbejde med kunst.

Hyggehold med Amagerplanen
Mandag til fredag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.

Kom og hæng ud og vær med til at spille spil og andet hyggeligt! Se dagsprogram i Remiseparken for pop-up aktiviteter på dagen.

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Kategorier

Tidspunkter

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben