12. SEP 2026 - 19. JUN 2027

Dansk Danseteaters månedlige dansetilbud for børn i alderen 5-9 år inviterer til ny sæson!
Sammen med vores verdensklasse-dansere inviterer vi alle små eventyrere med på en kreativ danserejse, hvor vi udforsker dans og bevægelse med koreografi, musik, kostumer, rekvisitter eller scenografi inspireret af Dansk Danseteaters forestillinger. Hver session er opbygget som et aktivt oplevelsesunivers for børnene, hvor de både oplever dansen som publikum gennem små smagsprøver fra forestillingerne og på egen krop gennem bevægelseslege fra forestillingens univers. Indholdet skifter fra gang til gang, så der altid er noget overraskende og sjovt på programmet!
Børnene tilmeldes et forløb på tre sessioner. Prisen er 225 kr. for tre gange. Til sidste session inviterer vi forældrene med op i studiet, hvor børnene kan vise, hvad de har skabt og oplevet.
INFORMATION
ALDER: 5-9 år. Alle kan deltage uanset evt. tidligere erfaring med dans/bevægelse.
UNDERVISERE Aktiviteterne faciliteres af vores danseformidler Merete Hersvik, samt kompagniets professionelle dansere.
STED: Takkelloftet, Operaen, Ekvipagemestervej 10, København
PRIS: 225 kr. for tre sessioner.
PARKERING & TRANSPORT: Der er et parkeringshus nedenunder Operaen. Det koster 35 kr. pr time. Cykler kan parkeres ude foran. Du kan komme til Operaen med flere buslinjer bl.a. 2A.
CAFÉER I NÆRHEDEN: Forældre kan enten vente i vores hyggelige foyer i Operaen/Takkelloftet, hvor vi serverer kaffe, men der er også mange hyggelige caféer tæt på, hvor forældrene kan slappe af mens børnene danser. Fx Væksthuset i Operaparken og Hart Bageri mfl.
Inspireret af forestillingen JOSEPH_KIDS
12. september, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
24. oktober, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
28. november, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
Inspireret af forestillingen DRØM
16. januar, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
6. februar, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
6. marts, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
Inspireret af forestillingen CREATURES OF BUTTER
3. april, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
8. maj, 10.00-11.00 / 11.30-12.30
19. juni, 10.00-11.00 / 11.30-12.30



