16. NOV 2026 - 23. DEC 2026

Besøg Børnemuseet og lav dine egne julegaver til dem, du holder af. På børnemusset kan I hver dag kl. 10-17 besøge vores kreative værksteder. Her kan I dekorere flotte æsker og køleskabsmagneter, male fine hjemme-støbte smykkefade, eller dekorere et porcelæn krus til familiens kaffe-glade. Vi har også et udvalg af tekstil, hvor børnene kan dekorere alt fra t-shirts, til muleposer, penalhuse og grydelapper.
I sæbeværkstedet kan man fremstille velduftende sæber som man selv støber, og det er også muligt at blande sin egen læbepomade i en fin lille glas-krukke. Der er mange muligheder for de kreative julenisser.
I vores café serverer vi hver dag hjemmebag, pynt selv cupcakes med farverig glasur og masser af krymmel, baristakaffe og kolde drikke.
Alle julegaveværksteder er åbne som walk in, og kræver ingen tidsbestilling. Aktiviteterne betales med ‘museumdollars’ børnemuseets aktivitetsmønt som børnene bruger til at betale de aktiviteter, som de har lyst til at prøve.
Læs mere om koncept, entrepakker på boernemuseet.dk – her kan i også se kommende workshops og følge med i vores kalender.
Vi glæder os til at byde jer velkommen. Vi ses på Børnemuseet!






