Drømmer I om et afbræk fra hverdagen med masser af kvalitetstid sammen? På Nordborg Resort er der åbent alle 365 dage om året, og udenfor højsæsonen kan I glæde jer til tropisk badeland, vild natur og masser af familiehygge til en lavere pris.

Artiklen er bragt i samarbejde med Nordborg Resort

Selvom temperaturen falder udenfor, er der altid 30 grader og tropisk klima i Nordborg Resorts store badeland, Aqua Mundo. Her kan hele familien boltre sig i vandet, suse ned ad vandrutsjebanerne og drømme sig sydpå, mens efterårs- eller vintervejret raser udenfor. I kan også nyde varmen i saunaen eller tage en dukkert i den udendørs pool. Adgang til Aqua Mundo er altid inkluderet i opholdet, og udenfor højsæsonen er der ekstra god plads til at nyde alle faciliteterne.


Der er noget helt særligt ved at opleve naturen på Nordals udenfor sæsonen. Mærk vinden i håret på en gåtur langs kysten, gå en tur ud på resortets pier, eller kast jer ud i et vaskeægte vinterbad, hvis I tør! Området indbyder også til cykel- og vandreture i den smukke natur. På resortet kan børnene desuden besøge bondegården Kids Farm, udforske de mange legepladser eller give den gas på boldbanerne, multibanen og den digitale fodboldvæg - helt gratis. Vil I på udflugt, kan I også besøge Sønderborg Slot, hvor børn har gratis entré. Og så er der Universe Science Park, som holder åbent på udvalgte vinterdage, hvor resortets gæster kan købe billetter til en fordelagtig pris.


En af de helt store fordele ved at besøge Nordborg Resort udenfor højsæsonen er roen. Her er færre gæster, mere plads og tid til bare at være sammen. Tag brætspillene frem, lav mad sammen i feriehusets køkken, og nyd en aften uden planer. I kan endda medbringe alle indkøb hjemmefra og holde en ferie, hvor budgettet ikke løber løbsk. Bor I i et VIP-feriehus, kan I slutte dagen med en tur i jeres egen sauna efter en frisk gåtur ved havet. Og med lavere priser udenfor sæsonen samt strøm, slutrengøring og adgang til badelandet inkluderet i opholdet er der ekstra god grund til at tage familien med på en hyggelig miniferie - uanset årstiden.
