21. DEC 2025

Book op til 4 billetter pr. medlemskab.
Folketeatret og Børn i byen inviterer medlemmer gratis til den musikalske forestilling HANNIBAL & JERRY søndag d. 21. december 2025.
Wikke & Rasmussen har i mange årtier sat standarden for musikalske, humoristiske og skæve filmoplevelser for hele familien. Nu er en af deres allerstørste succeser HANNIBAL & JERRY for første gang blevet til teater – og det endda med Wikke & Rasmussen som instruktører.
Hannibal bestiller ikke andet end at hænge. Hans dage slæber sig kedsommeligt afsted, mens mormor hønsestrikker, og forældrene uophørligt fortæller, hvordan raske drenge fik tiden til at gå i gamle dage. Men Hannibal synes ikke, det er lige så sjovt, som da far var dreng, så han hænger bare videre. Først da den talende hund, Jerry, flytter ind, får hverdagen farver, og de to bliver verdens bedste venner.
Glæd jer til en hjertevarm fortælling om, hvordan venskab overvinder alt, og ikke mindst til et genhør med hits som ‘Brug dit hjerte som telefon’, ‘Kærlighed er godt’ og ‘Onkel Morfar’.
Tidspunkt
Søndag d. 21. november 2025 kl. 11:00
Adresse
Folketeatret
Nørregade 39
1165 København K
Info
Forestillingen anbefales til børn fra 6 år (aldersgrænsen skal overholdes)
NB: Eventet er for Børn i byen medlemmer, og kræver tilmelding. Der er et begrænset antal billetter. Det er muligt at booke max 4 billetter pr. medlemskab.
Book op til 4 billetter pr. medlemskab.






