Hvorfor ikke rejse efter en eventyrlig legeplads? Netop nu er der åbnet et enestående vildt legeunivers i England, som skal opleves!
Har I endnu ikke planlagt sommerferien i år? Måske skulle ferien gå til England - nærmere betegnet The Alnwick Garden, hvor Lidroei - verdens største legestruktur - venter. Millionlegepladsen er skabt af det danske legepladsfirma MONSTRUM Playgrounds efter bestilling fra den britiske hertuginde af Northumberland.
Konceptet for den helt nye legeplads, som netop er åbnet, er hertuginden af Northumberland Jane Percy’s kreative vision. Den imponerende legeplads har et unikt design med et komplekst netværk af 170 meter broer, der forbinder de 10 tårne og udgør Lord Elfwin's store slot som kaldes Elfwin Drin. I finder også 90 meter rørrutsjebaner. Legepladsen er designet til at fremme kreativitet og lade børnene udforske og få glæde af fysisk aktivitet. Med store juletræer, røde huer og sjove svampe skabes en fordybende, eventyrlig scene - hvor børnene kan gå på opdagelse i timevis.
Projektet har høstet interesse og begejstring globalt og er allerede omtalt af mange medier. Legepladsen er også blevet kåret som en af de 7 bedste eventyrlegepladser i Storbritannien af The Sunday Times - inden den overhovedet er åbnet.
Alnwick Garden er en moderne have, der kombinerer skulptur, vandelementer og smukke planter for at skabe en vidunderlig familie-attraktion og altså nu også det vilde legeunivers Lilidorei. Haven har over 400.000 besøgende om året.
MONSTRUM Playgrounds skaber legepladser til små og store kunder i hele verden - steder såsom Expo i Dubai, Hudson River Park i New York, K11 Musea i Hong Kong og mange andre er allerede hjem for unikke legepladser designet og bygget af MONSTRUM på deres værksted i Brøndby, Danmark.