Anmeldelse: Pinocchio i Skuespilhuset

Det er fredag eftermiddag, og det er allerede mørkt udenfor, da vi går hen over Kongens Nytorv. Der er folk overalt, for om lidt tændes julelysene på Hotel d’Angleterre, og skøjtebanen og julemarkedet i midten af torvet er åben. Stedet emmer af weekend og vinterhygge, og den stemning fortsætter, da vi træder ind i Skuespilhuset for enden af Nyhavn.

Hyggelig ankomst i indbydende rammer

Min datter på 11 år og jeg skal til premieren på Det Kongelige Teaters nye opsætning af Pinocchio. Vi bliver mødt af et venligt personale, alle med festlige voluminøse butterflies på, og i foyeren er der allerede masser af gæster, der nyder udsigten over vandet eller sidder og tegner i et lille børnevenligt område, nemlig Det Kongelige Teaters eget børneunivers Postyrium. Vi hænger overtøjet i den gratis garderobe, køber rabarbersaft i baren og indtager vores pladser. Forestillingen er i Den Store Sal, der - på trods af navnet - virker lille og intim og med en huleagtig fornemmelse - og det er faktisk helt perfekt til netop denne forestilling.

En klassiker i nye klæder

Jeg skal være ærlig at sige, at min erindring om Pinocchio-historien ikke rækker ret meget længere end den snas fra Disneys Juleshow, jeg ser hvert år, og der findes da også mange fortolkninger af den gamle, italienske klassiker. I Det Kongelige Teaters opsætning følger vi den lille trædukke Pinocchio, der bliver skabt af den ensomme snedker Geppetto. Pinocchio drømmer om at blive en rigtig dreng, og vi følger ham på en farlig rejse, hvor han må lære om blandt andet ansvar og næstekærlighed. Undervejs konfronteres han med fristelser og løgne, der truer med at holde ham fra at opnå sin drøm.

Magi, humor og livslektioner på scenen

Scenografien er enkel, smuk og en anelse dyster, mens karaktererne oplyser scenen og løfter stemningen med humor og gennemført koreografi. På Pinocchios færd møder vi blandt andet to katte, der udnytter Pinocchio ved at foregive at være et gammelt par, der ønsker ham det bedste. Vi danser rundt i Slaraffenland, der viser sig at være knap så festligt bag facaden, og vi spiser på en fin restaurant, hvor vi bliver betjent af en hummer og en fisk. Og så er der Den blå fe, som i virkeligheden er to, der følger Pinocchio hele vejen til den store hvals mave, hvor Gepetto uheldigvis befinder sig, efter at have ledt efter sit elskede dukkebarn. Ja, jeg ved det godt; det lyder alt sammen ret vildt - og det er det også. Som publikum får du masser at tænke over, og forestillingen giver anledning til spændende snakke med dit barn om f.eks. valg, mod og vilje. Undervejs i forestillingen inddrager Pinocchio og de andre karakterer også publikum i deres dilemmaer og beder om hjælp til at træffe de rigtige valg.

Min datter havde en klar forventning om at opleve Pinocchio lyve og se hans næse vokse, som er den historie, hun kender. Det ændrede dog ikke på, at hun var opslugt og underholdt af denne version. Særligt var hun imponeret over “de seje effekter”, som da en gigantisk hånd kommer ned fra loftet og hiver fat i Pinocchio, og så elskede hun især kattene med de store personligheder, som var både onde, sarkastiske og virkelig sjove.

Pinocchio appellerer altså både til større børn og voksne. Forestillingen bringer den klassiske historie til live på en ny og relevant måde, og den rummer både humor og drama, og giver stof til eftertanke. Du er underholdt fra start til slut i 1 time og 45 minutter (inkl. 20 min. pause).