Besøg LEGOLANDs® helt nye piratlegeplads, hvor I kan udforske et kæmpe piratskib.

Oplev ny inkluderende piratlegeplads, som sætter sejl i LEGOLAND®!

Her kan I lege løs på en vaskeægte piratlegeplads på 900 kvadratmeter, hvor der er taget højde for, at kørestolsbrugere og gangbesværede også kan lege med. Oplev det 21,5 meter lange piratskib, hvor børnene kan suse rundt på hele tre etager. Inspirationen til piratskibet er fundet blandt skibe, som LEGO® har lanceret igennem de sidste 15-20 år, og særligt den velkendte LEGO æske ”The Brick Bounty”.

På den nye piratlegeplads i LEGOLAND® vil der også være mulighed for, at I kan møde parkens nyeste beboer – nemlig den blodtørstige pirat, Captain Redbeard, som altid er på jagt efter en skat. Udover det store piratskib kan I også besøge legepladsens nye piratø med navnet ”Kongekrabbens Ø” - et univers for de allermindste . I kan også opleve et helt nyt Aarhus-område i Miniland og en ny LEGO butik, hvor I kan bygge jer selv som en LEGO minifigur.


