Det var min idé med et besøg på KØN. Min mor var helt med på den - hun havde ikke besøgt museet efter det skiftede navn fra Kvindemuseet til det mere tidssvarende KØN. Min søn på 14 år gik i baglås på forhånd, men jeg insisterede.
Jeg måtte jo finde ud af, hvad hans modstand gik ud på.
Vi lagde ud med et kig ind i 'Seksualundervisning gennem tiderne', ja helt tilbage til til det forrige århundrede. Min mor og jeg læste flittigt løs i den historiske gennemgang, og kunne genkende bøger og budskaber fra vores barndom og ungdom. Vi var enige om at glædes over den udvikling, vi har været igennem i Danmark med en åben seksualundervisning, der også inkluderer lyst.
Jeg ved, at min søn sammen med sine jævnaldrende for tiden ser den populære Netflix-serie 'Sex Education'. Så nysgerrigheden overfor seksualitet er spirende, men at forholde sig til vores gennem tiderne mere frisatte syn på for eksempel onani i undervisningen, var ikke noget, han havde lyst til at debattere med sin mor og mormor. Fair nok.
Vi tog turen videre til den faste udstilling 'Pigernes og drengenes historie'. Her blev min påstand om, at museet ikke kun handler om piger bekræftet. I udstillingen vælger man et kort med en person, hvis liv man lærer mere om gennem brugsgenstande, legetøj og tøj, som vedkommende har haft i sit liv, som blev levet for mange år siden. Min mor var begejstret over alt det, hun kunne genkende, som mindede hende om alt fra hendes mors cykel til hendes brors transportable grammofonspiller og de vilde fester på landet som ung.
På 1. sal kiggede vi ind i den lille udstilling om rødstrømpernes kvindekamp i 1970'erne - det er en del af historien, jeg havde glædet mig til, at vi skulle kigge nærmere på. For her er jo det fundament, som nutidens kvindebevægelse bygger på, tænkte jeg. Jeg håbede, at min mor kunne komme med nogle gode anekdoter om politiske kampe og demonstrationer, men hun måtte skuffe mig med, at hun ikke havde deltaget i så meget seriøst, men mest så sig selv som en hyggehippie. BH'en har hun ikke haft på siden - det var mere batiktøj, hønsestrik og glade tider, hun kunne berette om fra sin tid som ung i 70'erne.
Den røde tråd fra rødstrømpernes frigørelse og frem til i dag, kunne vi heldigvis blive meget klogere på i den faste udstilling 'KØN redelighed'. Her er masser af historisk viden at dykke ned i om kønnets udvikling og magtbalancer - helt fra tabet af vores uskyld med Adam og Eva i Paradis. Videre frem til i dag med kvindefrigørelse, debat om det kønsneutrale og hele metoo-bevægelsen.
Og her midt i den nutidige del af udstillingen, hvor kønsdebatten er iscenesat med skilte med kampråb om diversitet, gik min søn i baglås. Hvorfor? Efter flere forsøg lykkedes det mig endelig at få ud af ham, at feminisme og kvindefrigørelse for ham var lig med kvinder, der ikke kan lide mænd. At bevægelsen får ham som hankøn til at føle skyld.
Min ex-hyggehippie-mor kom til orde: Hun synes, at såvel kvinde- som kønsdebatten er blevet skinger og er kammet over. I hendes ungdom i 70'erne var tonen, ifølge hende, venlig og åben, mens hun synes, at den er unødvendig hård i dag. Om det er den hårde tone, der giver min søn følelsen af skyld på sit køns vegne, fik jeg ikke svar på, men det er tydeligt, at noget i debatten har gjort, at han som hankøn føler sig stigmatiseret.
Vi bevægede os videre til udstillingen af et non gender-toilet, hvor min søn straks sagde, at der selvfølgelig skal være plads til det kønsneutrale. Toilettet endte med at blive endestationen for vores mueumsbesøg, men også den del af udstillingen, der skabte mest uenighed mellem os.
Min mor syntes, at skiltningen for det kønsneutrale er noget unødvendigt pjat. Min søn var lodret uenig med hende. Godt nok føler han, at feminister er efter mænd, men i forhold til køn er han født ind i en tid, hvor det er helt naturligt og indiskutabelt, at der skal være plads til alle. Og er behovet der for non gender-skilte, er det helt naturligt og godt. Og sådan endte vores museumsbesøg foran et udstillet toilet.
Vi nåede hverken til afklaring eller enighed - en KØN redelighed i ordets forstand. Men vi blev da klogere på hinanden, og kunne tage nye nuancer med til kønsdebatten derhjemme.