ANMELDELSE: EVENTYRTEATRETS ET JULEEVENTYR ★★★★

En juleklassiker i Glassalen

Siden 1999 har Eventyrteatret vækket klassiske eventyr til live i Glassalen, og i år er det en fortolkning af Charles Dickens’ Et Juleeventyr, der er på programmet. Det er første gang, at min datter og jeg skal opleve en juleforestilling af Eventyrteatret, og vi håber på, at skyde julen rigtigt i gang med denne. Vejen til Glassalen kan næppe ønskes mere stemningsfuld, og vi nyder duften og synet af de julede boder igennem Tivoli på vej til salen.

En påmindelse om julens sande værdier

Vi bliver taget godt imod af forestillingens skuespillere iført nisseklæder, der viser publikum til deres pladser og i det hele taget skaber en rar stemning i salen. Og så går forestillingen i gang. Historien følger den gnavne og nærige Scrooge, der lever sit liv i ensomhed og som nægter at tage del i julens glæder. På juleaften får han dog besøg af tre juleånder, der tager ham med på en rejse gennem hans fortid, nutid og fremtid. Juleånderne hjælper Scrooge med at indse, hvor meget, han har givet afkald på i sin jagt efter rigdom. Uden at sige for meget, kan jeg vist godt afsløre, at historien ender godt og med en vigtig morale, som alle kan have godt af at blive husket på i ny og næ: At julen handler om taknemlighed og næstekærlighed.

Stemningsfuldt og nostalgisk

Sceneopsætningen, kostumerne og de unge skuespillere leder mine tanker direkte til de gode gamle TV-julekalendere fra 80’erne, hvor der hverken fandtes hiphop-nisser eller rumvæsner fra en ukendt planet. Ingen stress, ingen forbrugsfest. Bare en hyggelig atmosfære, nostalgi, humor og en venlig reminder om julens sande værdier. Nå ja, der var også et par karakterer, der kunne virke skræmmende på de små. Men de kom trods alt med gode budskaber, og jeg synes ikke, det blev for dystert.

Forestillingen varer præcis en time. Jeg selv kunne godt have ønsket mere, men når nu den også appellerer til børn, er det faktisk helt perfekt. Vi oplevede ingen børn, der kørte rundt på sæderne. De var opslugt af fortællingen fra start til slut, og mon ikke deres indre julebarometer blev fyldt op? Vores gjorde!