Afsted! Her finder I de bedste fastelavnsboller i Aarhus 2026

Med fastelavn lige om hjørnet, bugner byens bagerier med cremefyldte, sprøde, glasurpyntede fastelavnsboller i alle regnbuens farver. Vi giver dig et overblik over de bedste fastelavnsboller i Aarhus!

Foto: Caroline Meldgaard
18. december 2025
Årets fastelavnsboller fra Mor Anna. Fotograf: Mor Anna
Årets fastelavnsboller fra Mor Anna. Fotograf: Mor Anna

Mor Anna

Mor Anna står altid klar, når der skal kvalitetsbagværk med hjem til kaffen. Og selvfølgelig er Latinerkvarterets populære bageri også leveringsdygtigt, når det kommer til sæsonens skumfyldte fastelavnsboller. De fås i flere forskellige smagsvarianter - også de gammeldags med vaniljecreme, chokolade og chokoladeganache på toppen. 

Hvor? Mejlgade 5, 8000 Aarhus C
Hvornår? Sidste år var de i butikkerne fra 4. januar - så hold øje!

Sidste års fastelavnsboller fra Lagkagehuset. Fotograf: Lagkagehuset 
Sidste års fastelavnsboller fra Lagkagehuset. Fotograf: Lagkagehuset 

Lagkagehuset 

Der er garanti for fabelagtige fastelavnsboller i Lagkagehuset! De har et hav af forskellige smagsvarianter: både åbne skum-bomber, lukkede gammeldags og de åbne med creme eller marmeladefyld. Lagkagehuset har endnu ikke afsløret årets smagsvarianter.

Hvor? Find en Lagkagehuset tæt på jer
Hvornår?  3. januar 2026

ÅRets fastelavnsboller fra Emmerys 2024. Fotograf: Emmerys
ÅRets fastelavnsboller fra Emmerys 2024. Fotograf: Emmerys

Emmerys 

Hop forbi en af byens Emmerys-butikker, og sæt tænderne i lækre fastelavnsboller. I år kommer de til at have to forskellige slags (med flere forskellige smage): en gammeldags fastelavnsbolle og en helt ny variant.

Hvor? M.P. Bruunsgade 49, 8000 Aarhus C, Silkeborgvej 226, 8230 Åbyhøj, Guldsmedgade 24-26, 8000 Aarhus C, Nordre Strandvej 24, 8240 Risskov, Bruuns Galleri / M.P. Bruunsgade 25, 8000 Aarhus C
Hvornår? Dato er endnu ikke oplyst

Fastelavnsboller fra Briançon. Fotograf: Briançon
Fastelavnsboller fra Briançon. Fotograf: Briançon

Briançon

Med bæredygtighed, smag og kvalitet for øje, har Briançon hvert år et lækkert lille udvalg af fastelavnsboller. Der er tale om den gammeldags variant, hvor den lukkede bolle gemmer på lækkert fyld, og er toppet med sød glasur. Dejen er lavet med smør, vanilje og kardemomme. Vælg mellem to slags fyld: vaniljecreme og marcipan eller vaniljecreme, marcipan og mørk chokolade.

Hvor? Åboulevarden 53, 8000 Aarhus C
Hvornår? Sidste år var der fastelavnsboller i butikken fra 9. januar - så hold øje!

Fastelavnsboller hos Café Harepus 2024. Foto: Café Harepus
Fastelavnsboller hos Café Harepus 2024. Foto: Café Harepus

Café Harepus

Café Harepus er en hyggelig vegansk café med kaffe, kager, brød - og nå ja, så står de klar med deres fastelavnsboller! Her er flere smagsvarianter - sidste år stod de bl.a. klar med skildpadde-versionen med karamel og chokolade, mon ikke, den er med i år også?

Hvor? Studsgade 5, Aarhus
Hvornår? Sidste år var fastelavnsbollerne klar fra 3. januar - så hold øje!

Fastelavnsboller fra SchweizerBageriet. Fotograf: SchweizerBageriet 
Fastelavnsboller fra SchweizerBageriet. Fotograf: SchweizerBageriet 

SchweizerBageriet

Hos Aarhus' ældste bageri tilbyder de et godt udvalg af fastelavnsboller. Fra de gammeldags og traditionelle af slagsen til de mere moderne - find jeres yndlingssmag!

Hvor? M.P. Bruunsgade 56, 8000 Aarhus C
Hvornår? Sidste år var de klar 11. januar, så hold øje! 

Fastelavnsboller fra MIB Fotograf: MIB
Fastelavnsboller fra MIB Fotograf: MIB

MIB

MIB er et aarhusiansk madunivers, der leverer en blanding af klassisk og moderne bagværk - og de har selvfølgelig også lækre fastelavnsboller, som man plejer at kunne finde fra i løbet af januar! Vælg mellem både de gammeldags og de mere innovative.

Hvor? Find alle bagerier her 
Hvornår? Dato er ikke meldt ud

Fastelavnsboller fra tidligere år hos La Cabra Bakery. Fotograf: La Cabra Bakery 
Fastelavnsboller fra tidligere år hos La Cabra Bakery. Fotograf: La Cabra Bakery 

La Cabra Bakery

Hos La Cabra Bakery kan I også få fingrene i cremefyldte fastelavnsboller, så er det bare at vælge, hvilken af de uimodståelige smagsvarianter, I skal gå efter. 

Hvor? Borggade 4F, 8000 Aarhus C
Hvornår? Dato er ikke meldt ud

Fastelavnsbolle rhos Emma Emma. Fotograf: Emma Emma
Fastelavnsbolle rhos Emma Emma. Fotograf: Emma Emma

Emma emma

Emma, Emma er et af de nyere skud på stammen i det Aarhusianske café-liv, og selvfølgelig finder I også fastelavnsboller her. Så er det bare at vælge, om I skal sætte tænderne i fastelavnsboller med rosencreme og solbær eller kaffe og karamelsauce. 

Hvor? Gammel Munkegade 5, 8000 Aarhus
Hvornår? Dato er ikke meldt ud endnu

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben