På tur: 5 x børnevenlige spots på Islands Brygge i København

Kør ladcyklen mod Bryggen i Kbh, der lokker med gode legepladser, duftende bagerier, badeture, børnekultur og meget mere. Vi tipper lige her!

Foto: Kulturhuset på Islands Brygge. Fotograf: Copenhagen Dronefotograf
23. februar 2025
Havneparken på Islands Brygge. Fotograf: Stephanie Mielnicki 
Havneparken på Islands Brygge. Fotograf: Stephanie Mielnicki 

Havneparken legeplads

Besøg den hyggelige legeplads, som ligger ud til havnen på Islands Brygge. Den er indhegnet og her venter hængebro, troldehøje, tunneller, rullebom og en lang hængebro. Et perfekt legespot med børnene. 

Børn og familier er meget velkomne i Kulturhuset Islands Brygge. Fotograf: Kulturhuset Islands Brygge
Børn og familier er meget velkomne i Kulturhuset Islands Brygge. Fotograf: Kulturhuset Islands Brygge

Kulturhuset Islands Brygge 

Kulturhuset Islands Brygge byder på bunkevis af oplevelser for børn og deres forældre. Tag til Klassiske Minikoncerter, prøv en legestue, spis fællesmiddag i Bryggens Spisehus, smut til babyrytmik, besøg Bryggens populære loppemarkeder, som strækker sig langs havnefronten og meget, meget mere. 

Hart Bageri. Fotograf: Marc Skafte-Vaabengaard
Hart Bageri. Fotograf: Marc Skafte-Vaabengaard

Hart Bageri

Forsød jeres tur til Islands Brygge med et stop ved det ultrapopulære surdejsbageri Hart Bageri, som I finder flere steder i byen men selvfølgelig også på Bryggen. Her kan I bestille luksus-bagværk, som kan nydes ved bageriet eller transporteres med ned til vandet til en god udsigt. 

En tur med GoBoat. Fotograf: Abdellah Ihadian
En tur med GoBoat. Fotograf: Abdellah Ihadian

Hop på en GoBoat

GoBoat er Bryggens tilbud til jer, som gerne selv vil tage styringen, når København skal opleves fra vandet. Lej jeres egen båd med plads til op til otte personer, og nyd så ellers stilheden i den solcelledrevne og bæredygtige GoBoat. Kræver ingen sejlererfaring.

✔︎ Medlemmer af Børn i byen får 5-50 % rabat hos GoBoat

Havnebadet Islands Brygge. Fotograf: Astrid Maria Rasmussen
Havnebadet Islands Brygge. Fotograf: Astrid Maria Rasmussen

Havnebadet Islands Brygge

På de varme sommerdage, er havnebadet på Islands Brygge et oplagt sted at tage en dukkert. Der er både et soppebassin for de små, og masser af muligheder for de store - blandt andet det seje udspringstårn, hvor I kan øve hovedspring og maveplaskere. 

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben