Byens folkeskoler huser masser af fede legepladser, hvor både små og store børn kan boltre sig. Vi guider jer her til 5 af de mest populære.
Skolemarken er en fantastisk legeplads, hvor der er plads til alle aldre. På selve legepladsen finder I gynger, klatrestativer, legehuse og meget mere. Derudover huser legepladsen flere dyr, bl.a. geder, fugle og kaniner, som kan besøges og fodres af børnene.
Hvor? Sankt Anna Gade 34, 8000 Aarhus
Legepladsen på Holme Skole giver anledning til en masse leg og fede aktiviteter. På skolen finder I en kæmpe legeplads med rutsjebaner og klatrestativer – perfekt til Jorden er Giftig. For de lidt ældre børn er der også en forhindringsbane og masser af plads og faciliteter til boldspil.
Hvor? Mølleskovvej 11, 8270 Højbjerg
Hasle skole har en kæmpe skolegård med masser af fede aktiviteter. Skolen er indehaver af to store legepladser med plads til både læring og leg. Derudover har skolen en masse udendørs idrætsfaciliteter som fodboldbaner, en multibane og motorikbane for de yngste.
Hvor? Herredsvej 15, 8210 Aarhus
Skåde Skole har et kæmpe legeområde, der er forholdsvis nyrenoveret. Det meste af legearealerne er samlet på et stort område i to niveauer, der forbindes af en stor rutsjebane. Hele vejen rundt om skolen kan I dog også finde andre legekroge. På legepladsen finder I bl.a. skateboardramper, fodboldbaner, små trampoliner og et fedt område med klatrestativer.
Hvor? Mantziusvej 5, 8270 Højbjerg
Der er 3-4 store legeområder på Tilst skole – så der er helt sikkert noget at komme efter uanset smag og alder. Underlaget er sandet og blødt, og der er en masse klatrestativer i forskellige størrelser, som kan udforskes og besejres.
Hvor? Tåstumvænget 8, 8381 Tilst