Byens bedste familievenlige tagterrasser

Kig op! Byens tagterrasser lokker med luft, plads og selvfølgelig en genial udsigt over smukke København, som vil imponere ungerne. Kom afsted!

Foto: Experimenatarium, David Trood
30. december 2022
Af Rikke Reffelt
Foto: Experimenatarium, David Trood

Experimentarium: Leg og lær i højderne

Prøv tagterrassen på Experimentarium, her er plads og udsigt. Ungerne kan prøve alverdens aktiviteter, som gør dem klogere. Gå på opdagelse i musiktunnelen, få sved på panden i det interaktive område, tag et smut op på himmeltrappen eller blive ekspert på vejret. Tagterrassen er bestemt et besøg værd!

Foto: ØsterGro - Martin Heiberg

Østergro: Taghave & restaurant

På toppen af en bygning på Æbeløgade på Østerbro finder I ØsterGRO, som er en tagfarm, der er ejet af lokaler familier, som dyrker økologiske afgrøder. Her finder I også restauranten Gro Spiseri, hvor I kan booke bord og nyde lækker økomad (både morgenmad, frokost og aftensmad) i unikke, grønne omgivelser på toppen af byen.

Foto: DAC - Rasmus Hjortshøj

DAC's terrasse-cafe: Mad med udsigt

Knurrer familiens maver? Så prøv Dansk Arkitektur Centers tagcafe, som overrasker med en fantastisk udsigt over Københavns Havn og byliv. Slå jer ned på den lækre terrasse med god plads og lad blikket vandre, imens I indtager superlækre sager fra menukortet, som også har gode sager til byens børn. 

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% i caféen på DAC

Foto: Glyptoteket - Ana Cecilia Gonzalez © Ny Carlsberg Glyptoteket 

Glyptoteket: Panorama-view i historiske rammer

Måske forbinder I kun Glyptoteket med udstillinger fra oldtiden. Men faktisk har den smukke bygning en imponerende tagterrasse, hvor I får serveret en vidunderlig panoramaudsigt ud over byen. Efter et besøg på museet, der tit har sjove aktiviteter for børn, bør I unde jer selv et hvil på tagterrassens brede trappe og nyde den unikke udsigt over jeres København.

✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 10% i Café Picnic på Glyptoteket

Foto: Sticks'n'Sushi

Sticks'n' Sushi: Udsigt fra Tivoli Hotel

Tag elevatoren helt op på 12. etage af Tivoli Hotel - her venter Sticks'n'Sushi's restaurant med en lækker, børnevenlig menu og allersjovest: En absolut betagende udsigt, som I kan nyde fra deres terrasse, hvor I kan I kigge ud over hele byen - endda helt over til Tivoli. Som en ekstra bonus er der opsat gynger (indendørs), så desserten kan indtages med en gyngetur, imens I falder i svime over beliggenheden.

Foto: TriBeCa

TriBeCa: New-Yorker-stemning i Nordvest

Hos spisestedet TriBeCa i Nordvest kan I glæde jer til autentisk italiensk-inspireret New Yorker-gastronomi på deres højtplacerede skønne, store terrasse med sol hele dagen. Her er der god hyggelig stemning og god plads til hele familien, så ungerne vil elske at mætte maverne med lidt italienske snacks på den lækre terrasse.

Foto: Konditaget Lüders - Caroline Meldgaard

Konditager Lüders: Legeplads i 24 meters højde

Konditaget Lüders gemmer sig på toppen af et stort parkeringshus i Nordhavn. Ved første øjekast kan man ikke se, at der ligger en stor, fed legeplads på toppen af det 24 meter høje p-hus, men det gør der altså! Her er både trampoliner, klastrespiral, gynger, masser af træningsfaciliteter og selvfølgelig en fantastisk udsigt over havnen og Øresund.

Foto: Simeon Baker, Copenhagen Media Center

Illum Rooftop: Et perfekt pitstop

Allerøverst oppe på ILLUM finder I et skønt rooftop med gode restauranter og ikke mindst den bedste udsigt over byen. Gør holdt efter en tur ned ad strøget og få ro på i højderne, imens I måske snupper en sprød, italiensk pizza eller lidt koldt at drikke. Ungerne vil hvine over udsigten og ikke mindst elevatorturen op og ned!

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben