ANMELDELSE: TOVE PÅ TEATRET ZEPPELIN ★★★★★★

Velkommen til Vesterbro

Min datter og jeg cykler gennem byen mod Vesterbro, hvor vi skal en tur på Teatret Zeppelin. Indgangen til det hyggelige lille teater, er som altid fint pyntet op. Denne gang med vasketøjssnore fyldt med flagrende vasketøj som i en gammel baggård. Et syn, der forbereder os på den verden, vi om lidt træder ind i, hvor Tove vokser op på netop Vesterbro - blot et stenkast fra teatret - for omkring 100 år siden. 

Tove er ikke som andre børn

På scenen møder vi Tove som barn. Hun bor i en lejlighed på Vesterbro med sin mor, der har travlt med sit arbejde som skrædder. Tove elsker ord, hun læser og digter, men hendes mor vil have, at hun skal være som andre børn. Børn, der leger med dukker, hjælper deres forældre, og ikke er bange for alting. Heldigvis møder Tove en nabo, Fru Engell, der mødes med hende i genbrugsrummet, og lader hende tage bøger med hjem derfra, som hun gemmer for sin mor.

Ord i hovedet

Bøgerne fylder hele Toves verden - det ved alle. Også børnene i gården og i skolen. De driller Tove og siger, at hun har ord i hovedet - ikke jord, men ord. Josefine Glæsel, der spiller Tove, er så overbevisende i sin rolle - fin, stærk og skrøbelig på samme tid - at det er virkelig rørende at se hende kæmpe for sin plads i verden. Det gør indtryk at se hende blive drillet af børnene, at se hende blive afvist af sin mor gang på gang, og at se hende kæmpe med sit indre mørke.

Mørkestemmen

Inde i Tove bor der en mørkestemme, som følger hende overalt. Den husker hende på at være bange, føle sig forkert og gør hende anderledes. Tove vil ikke høre på den, og prøver at skille sig af med den. Men først da hun begynder at lytte til den og arbejde sammen med sit indre mørke, opstår der magi. Tove får en notesbog af Fru Engell, som hun sammen med mørkestemmen begynder at skrive digte i. Digtene bliver kontrastfulde, dybe og fulde af poesi, fordi Tove lader mørkestemmen være med til at digte. 

Gør det, du elsker

Det er smukt at se, hvordan Tove går fra at føle sig forkert og alene til at stå ved den hun er. Hun er stolt af det, hun har skrevet, og beslutter sig for at lukke sin mor ind i sin verden af ord, der på magisk vis strømmer ud af hende. Der er god læring i at være vidne til, hvor vigtigt det er at holde fast i ens passion - uanset hvad andre måtte tænke om den. Det er jeg sikker på, at både børn og voksne i salen vil huske på. Tove er nemlig en stor inspiration, hvad det angår. 

På vej hjem foreslår jeg, at vi kan finde nogle af Tove Ditlevsens digte på biblioteket, så vi kan læse dem derhjemme. Hvortil min datter udbryder "Ej, blev hun virkelig forfatter i virkeligheden?" Det er så sødt at opleve, hvordan hun er helt rørt og stolt over Toves evne til at blive ved med at gøre det, hun elsker.