Teatret st. tv gæster i øjeblikket Anemonen med teaterudgaven af Benji Davies' rørende billedbog Lille Myr. Forestillingen er en både sjov, smuk og musikalsk oplevelse for de mindste. Min pige på 4 år var helt opslugt, og ikke til at få med hjem igen.
Det var vores første besøg på Anemonen, og begejstringen var i top allerede, da vi trådte ind ad porten. Den er malet med de fineste farverige motiver fra forskellige børneklassikere, og fører ind til den hyggeligste baggård med legehus og det hele. Med lidt overtalelse blev vi enige om at vente med at lege til efter forestillingen.
Efter et dobbelttjek af, om alle børn kunne se scenen fra deres pladser på gulvet og stolerækkerne, blev lyset dæmpet og vi blev taget med på en rejse under vandet. Med rolige lyde og undervandsbelysning danser pigen Myr sig gennem vandet blandt siv, tang, blomster og koraler i den smukke scenografi.
I begyndelsen af forestillingen støder Myr på en flok haletudser, hvoraf den ene bliver hendes ven. Den hedder pudsigt nok også Myr, og bliver altså kaldt for Lille Myr. De to leger sammen, synger og danser, og passer på hinanden om natten, når den onde fisk Gavflab er på rov.
Frygten for Gavflab bliver sat på spidsen, da Lille Myr en nat bliver væk. Det viser sig, at den lille haletudse, der er ved at blive til en frø, bliver jagtet af den store fisk. Og det er op til Myr at passe på sin lille ven. Sammen svømmer de hurtigt væk fra det frygtindgydende gab, og det lykkes dem til publikums store lettelse at komme i sikkerhed.
For at fejre, at alle overlevede Gavflab, og at de små haletudser nu er blevet til vaskeægte frøer, slutter forestillingen med et musikalsk indslag, hvor frøerne spiller og danser sammen med Myr. Da sangen og forestillingen var slut, udbrød min datter: "Øv! Vi har da ikke været her i lang tid". Heldigvis kunne man efter forestillingen få en dejlig krammer af Lille Myr, inden turen gik ud til legehuset som aftalt.