Børn i byen var med til premieren på Den fantastiske bus i Skuespilhuset. En gennemført, legende, medrivende og poetisk dramatisering af Jakob Martin Strids enestående værk fra 2023.



Det er fredag, efterårsferien er netop skudt i gang, og byen summer af kulturnat-stemning, som vi cykler mod Skuespilhuset i støvregn. På Ofelia Plads deler vi en croissant med en insisterende due, mens vi nyder roen og vandet, og glæder os til at komme ind i varmen. I Skuespilhusets foyer tager vi plads ved et af de opsatte tegneborde, hvor vi både farvelægger den fantastiske bus, et par af Jakob Martin Strids karakterer, samt folder en papirbåd. Pludselig er en time fløjet forbi, og det er tid til at tage plads i salen.


Som lyset i salen dæmpes, og alles opmærksomhed rettes mod scenen, bliver tingene hurtigt alvorlige. Lille Timo er syg, og i et forsøg på at bede guderne om hjælp, sender fru Fribo små papirbåde ud i havnen - publikum instrueres i at lade dem passere helt ned bagerst i salen med bølgende bevægelser - og det gør, at alle føler sig ekstra investerede i lille Timos skæbne. Men som om det ikke er nok, at Timo er døden nær, så er vennerne på havnens træhuse ved at blive revet ned, så de snart ikke længere har noget sted at bo. Hvad skal de dog stille op?


Taku, Spir og vennerne fra havnen går på opdagelse i Tolstojs hal, hvor de finder reservedele fra en mislykket mission for 25 år siden. Og de får en god idé! De vil bygge en bus, som skal tage dem til drømmelandet Balanka, hvor den sjældne safran-lilje gror - fordi de tror på, at den kan gøre lille Timo rask. Men hvordan bygger man lige en kæmpe stor bus på rekordtid - og hvordan finder de frem til Balanka, når ingen af dem har været der før?


Med samarbejde og viljestyrke kommer vennerne i mål, og kan suse ud på deres farefulde mission. Bussen pakkes med alle vennerne fra havnen, og de rejser ud gennem vilde områder og farlige lande, hvor de til sidst skal forbi den onde diktator, og får brug for gudernes hjælp for at klare sig hele vejen til Balanka. Rejsen er fuld af spænding, magi, held og uheld - men vennerne står sammen, hjælper hinanden, og kommer i samlet flok frem i tide til at redde lille Timo.


Tematikkerne i historien er barske og alvorlige, og min datter er tydeligt berørt af, om lille Timo mon klarer den eller ej. Men der er også plads til uendelige grin undervejs i forestillingen. Særligt den onde diktator får hele salen til at le med sin flamboyante fremtoning og barnlige opførsel. Også de tre guder, der hjælper Taku på et afgørende tidspunkt, får publikum til at glædes over deres sjove accenter, deres ørehængende sang og deres farvestrålende tylkjoler. I det hele taget fylder humor og musik meget i forestillingen, hvilket medvirker til, at de knap to timer flyver afsted på den bedst tænkelige måde.
På vej hjem spørger jeg min datter, hvor mange stjerner, hun synes, at forestillingen skal have. Hun spørger, hvor mange man kan give, og da jeg svarer "6", kommer hendes dom prompte: "så skal den have 7 ...eller 100". Flere gange siden vores tur i Skuespilhuset bryder hun pludseligt ud i grin, fordi hun kommer i tanke om en skør scene fra forestillingen, og hun fortæller livligt om den til alle, der gider lytte.


