Smut til Grennesmindes idylliske, grønne forårsmarked, der lokker med hyggelig stemning, søde dyr, lækre sager fra cafeen og de fineste planter.


Tag på tur med familien ud af byen og fejr foråret til Grennesminde Forårsmarked den 9. maj 2026. Her kan I besøge Det Økologiske Gartneri og mærke den hyggelige stemning.

Hele dagen kan I prøve aktiviteter som ponyridning, bål og snobrød. Køb en fin plante med hjem, klap de sødeste dyr og lad børnene gå på opdagelse i de skønne omgivelser. Knurrer maverne? Så besøg deres hyggelige café og gårdbutik, hvor duftende bagværk frister fra deres eget bageri. Afsted til en hyggelig markedsdag!




