5 opskrifter på hjemmelavede ispinde

Vi vil ha’ is! Sommeren er over os. og det betyder is i lange baner. Fyld fryseren med skønne hjemmelavede is. Børn i byen har samlet 5 lette opskrifter på is, som ungerne selv kan være med til at lave.

Unsplash
13. juni 2023
Af Kristine Grundahl

Hyldeblomst med vingummi

Lav en god stærk saft af hyldeblomstsaft. Læg en lille vingummibamse i isformen inden saften hældes over.

Vanilje med chokoladeovertræk

Pisk 2 pasteuriserede æggeblommer med 50 gram sukker til det er hvidt og cremet. Pisk 1,5 dl piskefløde til skum og vend det i æggesnapsen. Hæld parfaiten i isformene og så på frys. Inden isen skal spises dyppes den i smeltet chokolade.

Mango med hindbær

Blend to modne mangoer og tilsæt lidt mangojuice for at opnå en flydende konsistens. Læg et frisk hindbær i bunden af isformen inden mangoen tilsættes.

Jordbær

Lav en puré af friske jordbær, og smag til med flormelis og lime. Gem et par friske jordbær, hak dem i små stykker og bland dem i den færdige puré inden den hældes i isformene.

Vandmelon med chokoladetop

Skær et stykke vandmelon ud og sæt en ispind i bunden. Dyp toppen af melonstykket i smeltet mørk chokolade og læg isen i fryseren på et stykke bagepapir.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben