
På Sorø Museum kan I dykke ned i det, der er særligt ved Sorø. Museet ligger i Christian IV’s kro – en af byens ældste bygninger, der blev opført 1624-25.
I er altid velkomne til at bruge tid i museets gård eller vores Apotekerhave. Den unikke apotekerhave ligger bag museet og indeholder planter fra Joachim Bursers (1583-1639) herbarium. Burser var en berømt, tysk botaniker og læge, som slog sig ned i Sorø. Apotekerhaven er anlagt efter renæssancens geometri.
Museet har åbent hele året.


