
Rabatten gælder ikke ved onlinekøb
Tag på en fantastisk rejse til Nordens største bilunivers
Oplev 300 klassiske biler i Lyngby, nord for København – en uforglemmelig oplevelse med aktiviteter for hele familien. I Classic Car House kan du gå på opdagelse i de mange udstillinger og få et spændende indblik i bilens utrolige rejse – fra det øjeblik, du træder ind i tidslommen i det gamle automobilværksted fra 1936, til du står ansigt til ansigt med ikoniske Le Mans-racerbiler.
Prøv kræfter med vores nye rilleracerbane – her kan fire kørere dyste mod hinanden på én gang. Find den rette hastighed: Kører du for langsomt, taber du tid – kører du for hurtigt, ryger bilen af banen. Kun den, der mestrer balancen mellem fart og præcision, kan slå dagens rekord!
Oplev, udforsk og skab
Lad dig rive med af de dragende fortællinger på en guidet rundvisning, se den svævende 2CV, eller design din egen bil med farver, lys og lyd. I det store bilhotel passer vi godt på privatejede biler – og du kan komme helt tæt på dem. Besøg også Børnenes Værksted, et kreativt og inspirerende aktivitetsrum i børnehøjde.
Kan du finde den forsvundne Bugatti?
Børnene kan prøve kræfter med mysteriet om ”Den forsvundne Bugatti”. Gennem sjove fakta om bilerne og lydspots i udstillingerne skal de finde svarene på skattejagten rundt i museet. Kan du løse mysteriet?
Ny særudstilling: L’Univers Bugatti
Classic Car House præsenterer netop nu den helt nye særudstilling L’Univers Bugatti. Fra 1. oktober 2025 til marts 2026 kan du opleve 14 unikke Bugatti-modeller samlet under ét tag. Bugatti er et af verdens mest legendariske bilmærker og repræsenterer noget af det ypperste indenfor sjældne og klassiske biler. Det er en ganske særlig oplevelse at komme helt tæt på nogle af de mest ikoniske og sjældne Bugatti-modeller nogensinde.
Nyd en dejlig middag i restauranten
Restauranten i Classic Car House ligger i forlængelse af museet i en smuk, gammel trelænget gård. Her kan I nyde en dejlig frokost- eller aftenmenu i smukke omgivelser med udsigt over haven og museumsbygningerne. Og når vejret tillader det, kan I nyde udeservering på den store og hyggelige terrasse.
Maden er baseret på de bedste råvarer og tilbyder noget for en hver smag – både for børn og voksne. Gå ombord i det store smørrebrødskort, hvor alt er lavet fra bunden. Eller klassikere som en god salat eller en lækker burger. Til aften er klassiske retter også i fokus med med kød, fisk og vegetariske muligheder. Til børnene er der også altid sikre vindere på menukortet, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.
Rabatten gælder ikke ved onlinekøb

