Teatret Zeppelin i hjertet af Vesterbro er byens familieteater. I mere end 20 år har det charmerende teaterhus lagt gulv til et væld af unikke, medrivende og opfindsomme forestillinger i fuld størrelse – dvs. med lys, lyd, scenografi og virkemidler som på de større scener, men med intimiteten og respekten for publikum holdt i hævd. Her tales der op til børnene, ikke ned; her er der plads til både grin og gys; her har temaerne dybde og giver anledning til videre samtale og refleksioner over det at være menneske.
Teatret har egen café, som er åben før forestillinger. Her sælges der drikkevarer, snacks, slik og chokolade.
Teatret Zeppelin spiller forestillinger i både vinterferien, efterårsferien, i weekender og på hverdage i formiddagstimerne. Se aktuelle spilletider på zeppelin.dk
Når Teatret Zeppelin ikke spiller egne forestillinger, er der gæstespil af forskellige turnerende teatre i teatersalen. Hvor Teatret Zeppelins egne forestillinger er for alle fra typisk 7 år og opefter, er gæstespillene for forskellige målgrupper – fra børn helt ned til 2 år, lidt større børn, unge og deres voksne. Derudover kan du i løbet af året opleve en række særarrangementer for børnefamilier og for voksne samt Teatret Zeppelins brandhyggelige julestue i teatersalen hvert år den første lørdag i december.
Du kan læse om alle forestillinger, se de aktuelle spilletider og se anbefalet alder m.m. på www.zeppelin.dk
Du kan også klikke på kommende arrangementer i kalenderen forneden her på siden.