Vestre Kirkegård

Ursula Bach

Vestre Kirkegård blev i 1870 anlagt som byens nye, store hovedbegravelsesplads. Kirkegården er med sine næsten 54 ha Danmarks største og har i visse områder et næsten landskabeligt præg.

På Vestre Kirkegård findes en lang række forskellige gravstedstyper, og her er også både katolsk, muslimsk, færøsk og grønlandsk afdeling samt særlige afsnit forbeholdt medlemmer af Frelsens Hær. Kirkegårdens mest berømte specialafdeling er området omkring søen på afdeling A. Det har siden 1932 har været forbeholdt fortjenstfulde personer, og her er blandt andre en lang række tidligere danske statsministre, herunder Thorvald Stauning, begravet.

Vestre Kirkegårds Nordre Kapel tæt på hovedindgangen rummer både en stor og en lille kapelsal, der kan bruges til højtideligheder. Lille sal har plads til op til 60 personer, mens store sal kan rumme 225.

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben