
Kalle Børnetøj & Sko er grundlagt i 1971 af Jeanette Rossing, som fortsat er ejer af og den drivende kraft bag forretningen på Jægersborg Allé 41 i Charlottenlund.
Kalle Børnetøj & Sko har gennem alle årene været en af de førende forretninger med den nyeste internationale børnemode. Butikken fører et stort udvalg af internationale mærkevarer til babyer, børn og unge i alderen 0 -18 år. Endvidere har butikken babyudstyr, klapvogne, børnemøbler og andet tilbehør til børneværelset. Det righoldige vareudbud spænder vidt – fra baby til teenager og fra basic til nyeste mode.