
Tag en dag ud af kalenderen og rejs 200 år tilbage i tiden. På Frilandsmuseet kan man besøge gårde, huse, gadekær, vandmøller, haver og enge som de så ud i meget gamle dage. Og ikke mindst få et virkelighedstro indblik i, hvordan folk levede dengang. På markerne i området græsser heste, geder og får, og sommeren igennem er der masser af aktiviteter, som viser hvordan tingene blev gjort i gammel tid – og ikke mindst hvordan folk gik klædt. Medbring din egen picnickurv og nyd madpakken i græsset.
Husk også at besøge Frøsnapperbyen, der bygger på Ole Lund Kirkegaards elskede univers. Her kan I gå på opdagelse i den store labyrint, udforske slyngelstien, klatre i æbletræer, fordybe jer i læsehulen, lege i husene på Remouladegade og meget andet!
Frilandsmuseets åbningstider skifter gennem sæsonen. Du kan finde de opdaterede åbningstider her


