7. FEB 2026 - 22. FEB 2026

Gå på jagt efter de forsvundne dyr 7. – 22. februar 2026
Fyld vinterferien med sjove og spændende oplevelser for hele familien, når vi inviterer jer ind i en verden af forsvundne og forhistoriske dyr i udstillingen Vilde vidunderlige verden.
Museet gemmer på mange forsvundne dyr, både arter der levede for millioner af år siden, og arter som først forsvandt for nylig. I vinterferien kan I gå på skattejagt i udstillingen, quizze med og blive klogere på fortidens dyr som dinosaurer, mosasaurer, sabelkatte, hulebjørne, dronter, den tasmanske pungulv og forhistoriske mennesker.
I kan udforske udstillingerne på egen hånd, deltage i dagens aktiviteter og møde museets formidlere og videnskabelige eksperter, der deler ud af deres viden og viser særlige genstande frem.
PROGRAM
Gå på jagt efter de forsvundne dyr
Gå på opdagelse i udstillingerne med et skattekort i hånden.
Alle dage kl. 10–17
Quiz: Gæt de forhistoriske kranier
Alle dage kl. 10–17
Udforsk udstillingerne
Gå på opdagelse i Vilde vidunderlige verden og Wildlife Photographer of the Year, hvor I kan være heldig at møde museets formidlingsværter, der viser genstande frem og svarer på jeres spørgsmål.
Alle dage kl. 10–17
Mød en forsker
Eksperter i forhistoriske dyr viser ægte fossiler frem fra museets videnskabelige samlinger.
Onsdag 11. februar:
- Kasper Lykke Hansen: Forhistoriske dyr fra Sydamerika / kl. 10.00–13.30
- Thomas Holm Scharling: Havøgler / kl. 13.30–17.00
Fredag 13. februar:
- Thomas Holm Scharling: Havøgler / kl. 10.00–13.30
Mød bamsezoologerne
Få artsbestemt dit yndlingstøjdyr.
Tirsdag 10. februar kl. 10.00–16.00
Kom på besøg, og oplev en vinterferie fyldt med opdagelser, leg og læring.





