14. MAJ 2026 - 17. MAJ 2026

Stemningsfuld forårsrejse med Veterantoget til Kronborg Slot

Nyd udsigten fra veterantoget. Foto: Svend Åge Monnerup / Nordsjællands Veterantog

Tag hele familien med på en stemningsfuld forårsrejse med Veterantoget fra Københavns Hovedbanegård til Kronborg Slot – hvor historie, natur og ægte jernbanenostalgi går op i en højere enhed.

Rejsen begynder i København H og fortsætter via Hellerup langs den smukke Kystbane mod Helsingør, og undervejs nydes turen måske bedst fra de åbne endeperroner på toget.

Ombord er der tid til hygge. Medbring en madpakke og nyd en afslappet frokost, mens toget stille ruller gennem det nordsjællandske landskab.

Ved ankomsten til Helsingør er der en kort gåtur fra stationen til Kronborg Slot, hvor oplevelsen fortsætter, da entreen til slottet er inkluderet i billetten.

Billetter købes på Veterantogets hjemmeside: https://veterantoget.dk/det-sker/

Husk, at et barn til og med 11 år kører gratis ifølge med en betalende voksen. Benyt derfor rabatkoden under “billetkøb” når du bestiller billetter.
På hjemmesiden finder du også afgangs- og ankomsttider samt mere information om turen.

Tidspunkter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben