23. JUN 2026

Traditionen tro fejres sankthans og midsommer i Frederiksberg Have d. 23. juni.
Vær med til en hyggelig sommeraften med fællessang, koncert, båltale og det store sankthansbål på Slotsplænen.
Allerede fra om eftermiddagen kan børn og familier være med til Børnesankthans ved legepladsen med underholdning og børnebål.
Program for børn
Ved legepladsen – Børnesankthans
🔸 16.00 Velkommen til Børnesankthans
🔸 16.05 Underholdning på scenen
🔸 17.30 Børnebåltale ved borgmester Michael Vindfeldt og Midsommervise
🔸 18.00 Tak for i år
Fra 19.30 til 22.30 vil der være et mere “voksent” program ved Slotsplænen med bl.a. velkomsttale ved borgmester Michael Vindfeldt, live musik og båltaler.






