Savner dit barn et alternativ til den kirkelige konfirmation? Fortvivl ikke - I har mulighed for at sætte rammerne på en ikke-religiøs måde med en nonfirmation, vi guider lige her.

Vil dit barn markere overgangsfasen fra barndom til ungdom på en ikke-religiøs måde? Så er en humanistisk konfirmation måske en ide. De unge kan vælge at forberede sig på et kursus over to weekender i foråret f.eks. gennem Humanistisk Samfund. Her undervises i livssyn og etik på et humanistisk grundlag – de unge bliver klogere på identitet, tolerance, seksualitet, menneskerettigheder og kritisk tænkning. Hele forløbet afsluttes med en smuk og højtidelig ceremoni. Herefter kan I fortsætte dagen med en fest for familien.
Hvor? Flere steder i landet
Hvornår & Hvordan ? Læs mere her
På Bornholm har man siden 2023 kunne vælge Selv-formation. Her mødes unge og taler om emner der fylder, og på den måde skifter de trosbekendelsen ud med et personligt manifest. Fra 2026 udbydes Selv-firmation også I København. Coach og ungdomsklubmedarbejder Elisabeth Sofie Olsen står bag Selv-firmation, og forløbet består af 25 sessioner, hvor de unge reflekterer over tanker og følelser. Efter otte måneder afsluttes forløbet med en ceremoni, hvor de unge læser deres eget personlige manifest op foran familie og venner.
Hvor? København fra 2026
Hvornår og Hvordan? Læs mere her.

Selv om dit barn ikke bliver konfirmeret i en kirke, kan I stadig vælge at markere familiens unge med en fin fest. Hold fx en Demokratiets konfirmation - også kaldet nonformation. Landsforeningen DUI - LEG og VIRKE og Arbejdermuseet afholder årlige nonfirmationer for unge, hvor de står for workshops og et særligt og festligt program. Her vil være taler, hygge, fællessang, gaveoverraskelse, musikindslag, forfriskninger og meget mere, som gør dagen særlig for de unge.
Hvor? Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K
Hvornår & Hvordan? Læs mere her
Verdensborger genopliver og opdaterer det vigtige
overgangsritual fra barn til tidlig voksen, så det afspejler den verden,
de unge lever i. De fokuserer på at styrke de unges selvforståelse og
evnen til at møde verden på en positiv, selvstændig og ærlig måde og
viser dem undervejs i forløbet en bred vifte af forskellige måder, vi kan
være voksne på. Forløbet er baseret på 10 samlinger med 8 hovedemner og
bæres frem af de unges nysgerrighed. Forløbet
afsluttes med en skovtur med overnatning, efterfulgt af en hjertevarm
ceremoni som symboliserer overgangen fra barn til lidt mere voksen.
Hvor? Undervisningen er forankret i København og på Stevns, men byder på ture ud i naturen
Hvornår & Hvordan? Læs mere her


