11. OKT 2026 - 18. OKT 2026

Oplev den Kolde Krig for børn og voksne

What To See Media
  • 3 - 18 år

Gå på opdagelse sammen – og rejs tilbage til Den Kolde Krig!

Tag børnene eller børnebørnene med på en spændende tidsrejse i efterårsferien hos Museet Skibene på Holmen. Her kan hele familien gå ombord på de historiske skibe, mærke historiens vingesus og komme helt tæt på livet i Søværnet under Den Kolde Krig.

Tag på skattejagt i historiens fodspor! 🔎
I efterårsferien kan I blandt andet tage på skattejagt med udgangspunkt i Henriks historie. Han sejlede selv med fregatten Peder Skram i 1966 og er en del af den levende historie, der gør museumsbesøget til noget helt særligt.

Gå på opdagelse ombord, løs spændende opgaver, og find spor fra en tid, hvor Den Kolde Krig satte sit præg på Danmark og verden.

Mød guiderne, der selv har sejlet med skibene.
Mange af vores guider har selv sejlet med de historiske skibe og både. De deler gerne ud af deres personlige oplevelser og fortællinger fra livet til søs. Det giver jer en unik mulighed for at opleve historien gennem øjnene på dem, der selv var en del af den.

Oplev historien dér, hvor den fandt sted.
Museet ligger på det historiske Holmen, hvor den danske flåde har haft sin base siden 1690’erne. Her mødes fortid og nutid i autentiske maritime omgivelser, og området bærer stadig præg af sin tilknytning til Forsvaret.

En oplevelse for hele familien.

Gør efterårsferien til noget særligt. Tag familien med ombord, gå på opdagelse i de historiske skibe, og oplev Den Kolde Krig på en levende, spændende og anderledes måde.

Vi glæder os til at byde jer velkommen ombord på Museet Skibene på Holmen! ⚓

Kategorier

Tidspunkter

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben