19. NOV 2026 - 17. DEC 2026

Kom til et anderledes julearrangement i Steno Museets Planetarium, hvor vi dykker ned i historien om julestjernen.
Ifølge Matthæusevangeliet hjalp stjernen de tre vise mænd med at finde vej til Jesusbarnet: “Stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.”
Men hvad var julestjernen egentlig?
Der findes ingen historiske kilder, der entydigt afslører, hvilket himmelfænomen der inspirerede fortællingen.
I planetariekuplen går vi på opdagelse blandt stjerner, planeter og historiske kilder for at undersøge, om julestjernen kan have en astronomisk forklaring – og hvilken begivenhed på himlen der i så fald kan have stået bag.
Praktisk information
Steno Museet åbner kl. 19, hvor du også kan opleve museets udstillinger.
Forestillingen i planetariet begynder kl. 20 og varer ca. en time.
Der er et begrænset antal pladser efter først til mølle.
Pris: 95 kr. + billetgebyr. Købte billetter refunderes ikke.
Billetter købes på Steno Museets hjemmeside.


