28. NOV 2026 - 27. DEC 2026

Kom til julehygge og løs julemysteriet på Garderhøjfortet i adventsweekenderne!🎅🎄
Julemysteriet er for alle aldre og kan løses når som helst under jeres besøg på Garderhøjfortet.
Når I er på fortet, skal I selvfølgelig en tur op i fortets to-kanon-tårn. Her kan I høre lidt mere om fortets historie og selv prøve at skubbe den store kanon i stilling. Hvis altså I er stærke nok! Vi laver rundvisninger i kanontårnet flere gange dagligt. Spørg i entréen, når I kommer, for at få at vide, hvornår I kan komme med på turen.
Der findes flere billeder af soldater, der holder jul på forterne i Københavns Befæstning. På dem kan man se, at de gik rigtig meget op i at pynte forterne fint op til jul. I det hele taget blev der dengang brugt rigtig meget tid på at lave fint pynt til juletræet. Når I besøger fortet, er der også mulighed for at klippe gammeldags julepynt eller skrive et julekort med pen og blæk, ligesom soldaterne gjorde det.
Idéerne kom blandt andet fra familiejournalen og fra klippeark, man kunne købe. Mange af dem er sjældne nu, men det er lykkedes os at få fat i en hel del forskellige klippeark, så gæsterne kan komme og lave julepynt ligesom i 1914.
📅Der er julehygge på fortet den 28.–29. november samt alle weekender i december.
🎟️ Entré:
Voksne: 80 kr.
Børn (3–12 år): 40 kr.
Vi glæder os til at se jer til masser af julehygge på Garderhøjfortet!🎄✨
Se mindre






