17. JUN 2026

Du er som forælder inviteret til en spændende (og helt gratis) aften med foredrag og dialog med Flemming Møldrup.
Hvordan håndterer vi det, når de forventninger, vi havde til forældreskabet eller familielivet, ikke bliver indfriet? Det vil Flemming gå ind i, når han taler om forældreskabets krav og gaver – og om de nye veje, der kan åbne sig, når livet bliver anderledes, end vi havde forestillet os.
Flemming Møldrup er tv-vært, forfatter, strategisk rådgiver – og far. Og det er det sidste, han kommer for at tale om.
Med afsæt i egne erfaringer med forældreskab, skilsmisse og det at skabe et godt familieliv under forandrede vilkår, bliver dette en aften med ærlighed, varme og eftertanke. Flemming har selv stået i det meste i familielivet: brudte forventninger, ny kærlighed, ny hverdag med børn på deltid, og spørgsmålet om, hvad et godt forældreskab egentlig kræver af ham, og hvad det giver.
Flemmings styrke er evnen til at tale om det svære på en måde, der ikke føles tungt, men nærværende, genkendelig og ofte overraskende lyst. Flemming kommer ikke med facit, men med en invitation til at tænke, spejle sig og ikke mindst tale med hinanden.
Aftenen er gratis og kræver ingen tilmelding
Har du spørgsmål, så kontakt Maria Eldon på 21395229 eller på mail: majoe@km.dk






