10. OKT 2026 - 18. OKT 2026

I efterårsferien inviterer Mønsted Kalkgruber på oplevelser både under og over jorden. Hver dag kan gæsterne møde guiderne, børn (og voksne) kan blive flagermusambassadører, og kan lave roelygter.
Gå på opdagelse i de underjordiske gange og lyt til stedets guider, der vil fortælle om stedets fantastiske historie og – ikke mindst – udnævner flagermusambassadører. Guiderne fortæller blandt andet om de mennesker, der brød kalken med håndkraft, om arbejdet og om flagermusenes liv. Man kan lytte med og derefter gå videre i sit eget tempo.
Det vil også være muligt at lave roelygter – en gammel efterårsskik inden græskar blev populære.
Hele familien kan løse opgaver med opgavehæftet På sporet af flagermus. Undervejs lærer man om flagermus, og hvorfor det er vigtigt at passe på et fascinerende pattedyr, som er omgærdet af mange myter.
Onsdag den 14.- og torsdag den 15. oktober fra kl. 11-15, kan man møde forskere fra Århus Universitet, som vil fortælle om et forskningsprojekt, hvor de i samarbejde med Mønsted Kalkgruber fotograferer alle de flagermus som flyver ind- og ud af gruberne. Et projekt som skal hjælpe til at finde ud af, hvilke arter der overvintrer i gruberne.
Praktisk information
- Efterårsferie i hele uge 42
- Åbent hver dag fra 10-16
- Mulighed for varm mad og drikke i Café Kridthuset






