10. OKT 2026 - 18. OKT 2026

Efterårsferien nærmer sig på STORM, og det betyder hyggelige og finurlige oplevelser for hele familien!
Vi åbner vores opfindelsesværksted, hvor børn og voksne kan skabe deres egen skøre og sære Storm P.-opfindelse og tage den med hjem. Her er tandhjul, fjedre, glimmer og masser af gak, helt i Storm P.s ånd. Samtidig bygger vi sammen med vores gæster én stor fælles opfindelse, som vokser sig større i løbet af hele ferien.
I kan også opleve vores interaktive teaterfortælling om Storm P.s vej fra slagterlærling til tusindkunstner. Undervejs går turen til Paris og det gamle København, hvor Storm P. fandt inspiration, og hvor hans elskede og berømte karakterer blev vækket til live.
I efterårsferien åbner vi desuden ekstraordinært vores hyggelige gårdhave midt på Frederiksberg. Her kan I tage en pause, slappe af og nyde efterårets farver.
Vi ses til efterårsferie på STORM!
Gratis entré for børn. Voksne betaler almindelig entré til museet.
PROGRAM
💡 Opfindelsesværksted: Tirsdag til søndag kl. 11–15
🎭 Interaktiv teaterfortælling: Tirsdag til søndag kl. 11.30, 12.30 og 13.30
Bemærk, at STORM holder lukket mandag den 12. oktober.






