23. JAN 2026

Børnetandlæge Camilla Juhl Pørksen inviterer til en intro til den første tandpleje
Børnetandlæge Camilla Juhl Pørksen og Børn i byen inviterer medlemmer til gratis event om den første tandpleje fredag d. 23. januar 2026 kl. 10:00-11:00.
Når de første tænder begynder at bryde frem, følger der ofte både spørgsmål, bekymringer og nysgerrighed med. Til dette barselsevent får du en rolig og letforståelig gennemgang af, hvad der sker i dit barns mund lige nu, hvad der er helt normalt, og hvad du med fordel kan være opmærksom på.
Camilla fortæller, hvordan huller i tænderne opstår, hvordan vi bedst forebygger dem, og hvordan du får den daglige tandbørstning til at fungere uden kamp. Du får også viden om, hvad du kan forvente ved det første besøg hos tandplejen – og hvordan du skal reagere, hvis dit barn slår en tand.
Der vil være god tid til spørgsmål og dialog om alt det, der fylder hos jer omkring de første tænder.
Om Camilla
Camilla Juhl Pørksen er uddannet tandplejer, tandlæge fra Københavns Universitet, og har været børnetandlæge i to år. Desuden har hun i forbindelse med sin ph.d. undersøgt en sugetablet til forebyggelse af caries hos børn. Resultaterne førte til to videnskabelige publikationer, en plads på Berlingske Talent 100 og tilblivelsen af CariGuard, som hun har stiftet sammen med et nordisk team for at bringe forskningen ud i virkeligheden.
I dag arbejder Camilla som Clinical Research Manager hos 3Shape, hvor hun beskæftiger sig med innovation og forskning i nye løsninger til tandplejen, samtidig med at hun driver CariGuard. Camilla er desuden aktiv oplægsholder og brænder for at gøre viden om tandsundhed forståelig, konkret og relevant for både fagfolk og ikke fagfolk. Og så er hun mor til to børn på 6 og 4 år.
Tidsplan
Kl. 09:30-10:00: Ankomst
Kl. 10:00-11:00: Workshop om babys tænder
Kl. 11:00-11:30: Kaffe/the
Adresse
Børn i byen Huset
Vesterbrogade 69a, st.
1620 København V
NB: Ved vores events kan der blive taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens platforme.
Børnetandlæge Camilla Juhl Pørksen inviterer til en intro til den første tandpleje



