15. JUN 2026 - 19. JUN 2026

En dansende forestillingsoplevelse for de alleryngste
AMYGDALA inviterer børn i alderen 3-24 måneder og deres voksne ind i et sanseligt univers af dans, musik og lys. Her kommer man som publikum helt tæt på forestillingen blandt fortryllende kostumer og et stemningsfuldt scenelandskab, hvor nysgerrighed og fælles opdagelser får plads til at udfolde sig.
Inspireret af vores allerførste oplevelser af verden udfolder forestillingen sig som en smuk rejse gennem lyd, bevægelse og sansning. Hjerteslag bliver til rytmer, åndedræt til musik, og dansen skaber et trygt og omsluttende rum for de yngste publikummer.
En nærværende og magisk formiddagstund at tilbringe sammen…
AMYGDALA er skabt af dansekompagniet Spine Fiction.



