1. JUL 2026 - 9. AUG 2026

I sommerferien inviterer Naturcenter Amager Strand til åbent hus. Kom med til en hyggelig dag på stranden og gå på jagt efter dyr i vandet.
Hver dag i sommerferien kan du tage til Amager Strand og få hjælp til at lave din egen krabbefiskestang eller lære hvordan man bruger sænkenet. Så kan du fange krabber, fisk og andre sjove dyr i vandet. Der vil være solsejl og baljer med vand, så du kan gå på opdagelse og undersøge havets dyr.
Åbent hus er gratis. Ved dårligt vejr, kan man være indenfor og se på dyr i vandbordene og akvarierne.
Du kan også komme med på vores wadersture for familien kl. 12-14. Det koster 50,- pr. person, og børn skal have mindst en voksen med sig. Booking via hjemmesiden.




