Frederiksbergs weekend-must: Ta' på cupcake-værksted på Børnemuseet

På Børnemuseet kan I kreere cupcakes i cafeen og fortsætte rundt i museets kreative værksteder, som børnene vil elske.

Foto: Foto: Børnemuseet
21. januar 2023
Af Rikke Reffelt

Forkæl ungerne med en tur på Børnemuseet, hvor ungerne kan være kreative i en lang række værksteder. Glæd jer til et par hyggelige timer.

Foto: Børnemuseet

På Børnemuseet på Frederiksberg kan I gå på cupcake-cafe på børnenes præmisser. Her kan byens mindste nemlig bestille øko-cupcakes i den familievenlige cafe og efterfølgende pynte deres helt egen cupcake med hjemmelavet glasur og eventyrligt krymmel. Børnene vil nyde at blande glasuren til deres yndlings-farve og til sidst dekorere den flotteste cupcake. I kan spise kagerne i cafeen, eller få dem med hjem til sofabordet i en fin æske. På Børnemuseet kan I besøge en bunke DIY-værksteder, hvor ungerne kan udfolde sig kreativt - her kan I meget hurtigt få en eftermiddag til at gå med at lave sæbe, male, være krea og meget, meget mere.

Foto: Børnemuseet
Besøg Børnemuseet
  • Hvor? Børnemuseet, Svanholmsvej 3A, 1905 Frederiksberg C

    ✔︎ Med Børn i byen Klubben får du 25 % rabat på entre til Børnemuseet

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben