6 x jule-getaways, hvor der venter eventyrlige børneoplevelser

Gør julen ekstra magisk! Tag på miniferie med familien til funklende juledestinationer, som børnene vil huske længe efter.

Foto: Liseberg i Göteborg. Fotograf: Per Pixel Petersson/imagebank.sweden.se
17. november 2025

Snup et par dage væk i den travle juletid og lad batterierne op. Vi guider til hyggelige overnatninger med magiske oplevelser for børnene, der skruer op for julestemningen og nærværet. 

Jul i LEGO® House. Fotograf: LEGO® House
Jul i LEGO® House. Fotograf: LEGO® House
Jul i LEGOLAND® Foto: LEGOLAND® 
Jul i LEGOLAND® Foto: LEGOLAND® 

Sov på Hotel Legoland: Byg løs i LegoHouse og oplev Legoland i juleklæder

Har I LEGO® fans derhjemme? Så er det oplagt at prøve en overnatning på Hotel LEGOLAND®, hvor I kan vågne op blandt børnenes helte. Herefter kan I næsten ikke undgå en tur i LEGOLAND®, hvor de disker op med masser af julehygge. Glæd jer til at træde ind i parken, der er pyntet med fortryllende julelys. Her frister hyggelige juleboder, og i parken kan I bl.a. beundre det unikke 10 meter høje LEGO® DUPLO® juletræ. Smut også ind i varmen i LEGO® House, der er omdannet til den hyggeligste feriedestination, hvor I kan bygge juleminder i det imponerende univers. Tag på julejagt, mød LEGO® designere og prøv de mange udendørs legepladser.

Mumi-leg hos Funnys Äventyr. Fotograf: Caroline Hemmingsen
Mumi-leg hos Funnys Äventyr. Fotograf: Caroline Hemmingsen
Jul i Folkets Park i Malmø. Foto: Malmø Stadt / Christian Andersson
Jul i Folkets Park i Malmø. Foto: Malmø Stadt / Christian Andersson

Overnat på Malmø Arena Hotel: Julemagi i Folkets Park + leg med Mumi og Alfons Åberg 

Hop på toget til dejlige Malmø, som venter kun 39 minutter fra København. Her kan I tjekke ind på Malmø Arena Hotel, som er et perfekt overnatningsspot med både legerum, genial morgenmadsbuffet og en skybar med 360 grader udsigt. Hotellet ligger tæt på Funnys Äventyr - et særligt børnemekka, hvor I kan lege i universer med figurer fra nordisk børnelitteratur som Alfons Åberg, Mumi, og Peddersen og Findus - et kæmpe hit. Snyd ikke jer selv for at besøge Folkets Park som er pyntet op til en glitrende jul med smukke lys, sjove børneaktiviteter og fine skøjtebaner (åbner 28. november 2025). Afsted til Malmø!

Jul i Friheden. Foto: Tivoli Friheden
Jul i Friheden. Foto: Tivoli Friheden
Christmas Garden på toppen af Salling. Fotograf: Salling Aarhus
Christmas Garden på toppen af Salling. Fotograf: Salling Aarhus

Fald i søvn på Landal Ebeltoft: En dag i julesmukke Aarhus

Trænger I til ro og natur? Så styr familien mod Landal Feriecenter Ebeltoft, hvor I kan bo ud til havnen i hyggelige feriehuse. Her kan I komme ned i tempo og få en lille julepause. Ferieboligerne ligger i Nationalpark Mols Bjerge, så det er oplagt med en overordentlig smuk vandretur i området, så I kan få røde julekinder. 40 minutter herfra finder I dejlige Aarhus, der er i fuld julestemning. Besøg Tivoli Friheden, som strutter af jul med funklende lys og masser af julemagi. Byen bugner også af julemarkeder, og så er den nye Christmas Garden på toppen af Salling et besøg værd. Børnene vil ikke være skuffede!

Badelandet i Center Parcs Nordborg Resort. Fotograf: Caroline Hemmingsen
Badelandet i Center Parcs Nordborg Resort. Fotograf: Caroline Hemmingsen
 Legepladsen i Center Parcs Nordborg Resort. Fotograf: Caroline Hemmingsen
 Legepladsen i Center Parcs Nordborg Resort. Fotograf: Caroline Hemmingsen

Sov på Center Parcs Nordborg Resort: Brænd julekrudt af i badelandet og på de mange legepladser

Pak ungerne og kør til Als - nærmere bestemt Nordborg. Her finder I Center Parcs helt nye familieresort, der ligger i et gigantisk naturområde lige ud til vandet. Overnat i de skønne feriehuse, der passer perfekt til en familie på tur og udforsk udeområderne, der byder på flere lækre legepladser. Trænger børnene til underholdning? Resortet venter med børnevenlige restauranter, en imponerende indendørs vikingelegeplads, bowling og indendørs minigolfbane. Den helt store attraktion er nok stedets badeland - Aqua Mundo! Sus ned af de mange rutsjebaner og prøv bølgebadet. Det er bare nogle af de oplevelser, der venter på Center Parcs Nordborg Resort.

Hvor?  Nordborg Resort,  Resortet 1, 6430 Nordborg

Grand Curiosa Hotel med rutsjebane i lobbyen. Fotograf: Caroline Meldgaard
Grand Curiosa Hotel med rutsjebane i lobbyen. Fotograf: Caroline Meldgaard
Karrusel i Liseberg. Fotograf: Stefan Karlberg
Karrusel i Liseberg. Fotograf: Stefan Karlberg

Prøv Grand Curiosa Hotel: Slå jer løs i eventyrlige Liseberg forlystelsespark

Prøv et weekendbreak i Göteborg og besøg det fantasifulde Grand Curiosa Hotel med ponykarrusel og rutsjebane i lobbyen. På det unikke hotel finder I på taget en bistro med udsigt over både Liseberg forlystelsespark og resten af byen. Overrask børnene med en dag i Liseberg forlystelsespark, som er Nordens største (!). Glæd jer til at opleve parken, som er pyntet overdådigt op med funklende lys til jul. Her møder I hyggelige boder, mange forlystelser og ikke mindst en gigantisk skøjtebane. En kæmpe oplevelse.

Tivoli Hotel. Fotograf: Tivoli Hotel
Tivoli Hotel. Fotograf: Tivoli Hotel
Jul i Tivoli. Fotograf: Tivoli
Jul i Tivoli. Fotograf: Tivoli

Put børnene på Tivoli Hotel: Den ultimative juledag i vidunderlige Tivoli 

Tag på eventyr i jeres egen by, snup en overnatning på Tivoli Hotel i juleferien. Her kan I nyde et lille hvil fra juleræset på det hyggelige, børnevenlige hotel, hvor I finder flere børneaktiviteter i lobbyen, legerum og en udendørs legeplads i Tivoli-tema. Det er oplagt at gå all in og snuppe en tur i magiske Tivoli, der lokker med tusindvis af smukke lys, skøjtebane, duftende boder og masser af forlystelser. Børnene vil være i himlen!

✔︎ Medlemmer af Børn i byen får rabat på entre til Tivoli 

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben