Tip: Pak børnene, smut til Horsens og end på FÆNGSLET, der disker op med en genial legeplads og masser af børnesjov.


Ta' på udflugt med børnene!
Prøv temalegepladsen foran FÆNGSLET, som hedder Den Store Flugt. Her kan krudtugler og udbryderkonger boltre sig i timevis på alt fra klatrevægge til vippebræt, skjulte flugtveje, tunnelrutsjebane og selvfølgelig gynger. Alt sammen udformet som en miniatureudgave af fængselsmuseet, der sikrer en både sjov og lærerig oplevelse for hele familien. Har I lyst, kan I besøge Fængselsmuseet hvor I fx kan tage på fuglejagt eller prøve virtuel reality. FÆNGSLET holder tit events som loppemarkeder og særlige aktiviteter i ferierne. Rundt om Fængselsmuseet kan I gå på tur i den fine park, hvor der også er masser at opleve.



