Vær med, når Sorø inviterer til deres populære Kyndelmisse Lysfest, som trækker et væld af gæster hvert år. Glæd jer til en magisk aften.


Tag en tur ud af byen den 31. januar 2026 og stop i Sorø, hvor byens populære Kyndelmisse Lysfest venter. Denne aften fyldes Sorøs Akademihave med farverige og sanselige lysudstillinger, som virkelig er en eventyrlig oplevelse for børnene.


I mere end 20 år har Kyndelmissen samlet byen om lys og kultur, og i år er ingen undtagelse. Så pak børnene og smut til Sorø, hvor bymidten forvandles til en magisk lysfest. Her kan I opleve spektakulære lysinstallationer, lasereffekter, børneaktiviteter, musik, teater og street food. Der er noget helt særligt ved at gå på opdagelse efter de fine lysopsætninger. Glæd jer til en aften udover det sædvanlige for hele familien.


